Arbejdsområder
ERFARING DER TÆLLER
Vores arbejdsområder
Vi har erfaring indenfor de fleste opgaver vedrørende køb, salg og vedligeholdelse af byggeri.
Tilstandsrapporter
Når du bestiller en tilstandsrapport under huseftersynsordningen, får du en professionel og neutral vurdering af boligens tilstand og synlige skader.
For sælger er tilstandsrapporten nødvendig, hvis du vil undgå at hæfte for skjulte skader.
For køber er den en forudsætning for at kunne tegne en ejerskifteforsikring.
Det kan derfor absolut anbefales for begge parter i et boligsalg at der udarbejdes en tilstandsrapport.
El-eftersyn
El-eftersyn er en del af huseftersynsordningen, hvis hovedformål er at beskytte køber og sælger mod problemer med mangler ved fast ejendom i forbindelse med køb og salg.
Huseftersynet indeholder både en tilstandsrapport og en el-installationsrapport. Disse to rapporter danner grundlag for et tilbud om ejerskifteforsikring.
El-installationsrapporten er en skriftlig rapport, der indeholder resultater af gennemgangen af bygningens el-installationer. Rapporten oplyser, i hvilket omfang el-installationerne er funktionsdygtige og lovlige.
Energimærke
Skal du sælge, udleje eller købe en bolig, kræver det et gyldigt energimærke af boligen. En energimærkning er lovpligtig i forbindelse med en bolighandel, og det er sælger, som har pligt til at få udarbejdet energimærket.
Vi har mange års erfaring med at udarbejde energimærker, så du kan trygt kontakte os, hvis din bolig skal energimærkes.
Det primære formål med et energimærke er at synliggøre de muligheder, der er for besparelser på energiforbruget.
Køberrådgivning
Et huskøb er en stor beslutning, for det er oftest store summer, det handler om. Men det kan være svært at overskue alle de forskellige elementer omkring køb af et hus eller en ejerlejlighed.
Hos os kan du få køberrådgivning og vejledning, når du skal købe hus eller ejerlejlighed – også hvis det handler om nybyggeri. Ud over den grundige vurdering kan du også få forslag til forbedringer, så huset eller lejligheden kan tilpasses dine behov.
Ved køb af en-familiehus kan den tekniske rådgivning bl.a. omfatte en gennemgang af ejendommen med udgangspunkt i udarbejdet tilstandsrapport, el-eftersyn og energimærke.
Ved køb af ejerlejlighed, kan den tekniske rådgivning være en gennemgang af lejligheden samt selve ejendommen.
Tæthedsprøvning
I de senere år har vi i Danmark haft stigende fokus på energiforbruget i vores boliger. Og ikke mindst har der været fokus på, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug. Derfor har energimærkning af boliger, der sælges, været et lovkrav siden 1997. Og siden 2006 har der også været lovkrav om, at tætheden i nye huse skal kontrolleres. Det kan man gøre med en tæthedstest, også kaldet en BlowerDoor test.
Man tester tætheden i et hus ved hjælp af en særlig ventilator, der blæser luft ind i huset og skaber overtryk inde i det. Ved at måle, hvor meget luft der skal blæses ind i huset for at holde overtrykket konstant, får man et mål for husets tæthed.
Et utæt hus er dyrt at varme op, fordi varmen slipper ud, og derfor har tætheden af vores bolig betydning for energiforbruget. Derudover er et utæt hus ikke så behageligt at bo i, fordi vægge og gulve vil være kolde at røre ved og gå på.
Boligrenovering
At renovere et hus er ikke let – og at gøre det energirigtigt kræver stor viden om muligheder og løsninger. Tag en snak med os om dine planer og ønsker til boligen og dens muligheder Hvis du derefter mener, at det er relevant for dig, kan vi aftale, hvilken rådgivning du ønsker og hvad det skal koste.
Vi gennemgår din bolig og kommer med forslag til, hvordan du kan energiforbedre og tænke energibesparelser ind i dine renoveringsprojekter. Sammen udvælger vi de projekter, som passer til dine ønsker. Vi samler og prioriterer forbedringerne i en plan, som giver overblik over opgaven og økonomien i de enkelte tiltag.
Planen kan du tage med i banken, hvis I skal tale finansiering af dit boligprojekt. Planen er giver overblik over dit investeringsbehov og viser den årlige besparelse, du kan opnå ved projektet.